Det nationale center for Rett Syndrom har eksisteret siden 2008.
Centret har primært en rådgivende funktion, men udfører også klinisk og molekylærgenetisk forskning. Den egentlige behandling – medicinsk og fysioterapeutisk – af personer med Rett syndrom foregår således ikke ved centret. Rådgivningen er dels individuel til personerne med Rett syndrom, deres familier og tilknyttede fagpersoner dels af mere generel karakter som bl.a. formidles på undervisningsdage/temadage.
Centret er bemandet med en overlæge, en fysioterapeut, en pædagogisk psykologisk rådgiver, en ph.d.-studerende (fysioterapeut) og en videnskabelig medarbejder (læge). Herudover er ansat en socialformidler, en sygeplejerske, en diætist og en sekretær, som alle også har andre funktioner. Centeret ønsker at udbygge samarbejdet med andre faggrupper for at styrke den tværfaglige indsats.
Tværfaglighed og helhedssyn
Der er mulighed for at søge rådgivning med såvel store som små spørgsmål relateret til Rett syndrom, herunder også spørgsmål med socialretlig eller forvaltningsretligt indhold til centrets socialformidler. Det vil sige spørgsmål om forsørgelse, handicapkompenserende ydelser til børn og voksne samt spørgsmål omkring rettigheder. Det vil også være muligt at rette henvendelse omkring problemstillinger, som kræver en anden opmærksomhed, eksempelvis i forhold til handicappolitiske problemstillinger, der skal viderebringes på et højere niveau.
Som med andre sjældne sygdomme er der ofte kun et begrænset kendskab til syndromet i lokalområderne, hvilket medfører, at der kan være store forskelle i vurderingen af handicappets sværhedsgrad og behov for støtte. Centrets tværfaglige team samler erfaring og vil gerne skabe basis for en mere ensartet og bedre koordineret lokal indsats for patienterne.
En væsentlig del af arbejdet er indsamling af erfaring fra danske personer med Rett syndrom, klinisk og genetisk forskning samt formidling af denne viden på nationalt og internationalt niveau med henblik på at optimere rådgivningen.
Hovedformålet for centret er med andre ord at optimere livskvaliteten for personer med Rett syndrom og deres familier.
Tværfaglighed og helhedssyn
Anne-Marie Bisgaard — Overlæge
Som med andre sjældne sygdomme er der ofte kun et begrænset kendskab til syndromet i lokalområderne, hvilket medfører, at der kan være store forskelle i vurderingen af handicappets sværhedsgrad og behov for støtte. Centrets tværfaglige team samler erfaring og vil gerne skabe basis for en mere ensartet og bedre koordineret lokal indsats for patienterne.
Center for Sjældne Sygdomme og Center for Rett syndrom
BørneUngeKlinikken
Rigshospitalet, 4062
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Tlf. 29 20 48 66
Diagnostik
RTT diagnostiske kriterier 2010
Overvej diagnosen, hvis der observeres nedsat hovedtilvækst efter fødslen.
Skal være opfyldt for at få diagnosen klassisk RTT
- En periode med tilbagegang fulgt af bedring eller stabilisering.
- Alle hovedkriterier og alle eksklusionskriterier skal være opfyldt.
- Støttekriterier er ikke påkrævet, men er ofte opfyldt i klassisk RTT.
RTT diagnostiske kriterier 2010
- Helt eller delvis tab af erhvervede formålstjenlige håndfærdigheder
- Helt eller delvist tab af erhvervet talesprog.
- Unormal gang: Gangforstyrelse eller manglende gangevne.
- Stereotype håndbevægelser i form af håndvriden/klemmen, klappen, banken, hænder i munden eller vaskende/gnidende automatismer.
Eksklusionskriterier
- Hjerneskade som følge af traume (omkring eller efter fødslen), neurometabolisk sygdom eller svær infektion der medfører neurologiske problemer.
- Svær unormal psykomotorisk udvikling i de første 6 levemåneder.
Støttekriterier
Mange af disse er ofte tilstede, men ingen af dem er nødvendige for diagnosen.
- Vejrtrækningsforstyrrelse i vågen tilstand.
- Tænderskæren i vågen tilstand
- Forstyrret søvnmønster
- Abnorm muskeltonus
- Perifære vasomotoriske forstyrelser
- Skoliose/kyfose
- Væksthæmning
- Små og kolde hænder og fødder
- Umotiveret latter/skrigeture
- Nedsat smerterespons
- Intens øjenkommunikation
Udover den typiske form, kaldet klassiske RTT, findes der også atypiske former, som kan starte tidligere eller have et noget mildere eller sværere forløb men et tilsvarende udviklingsmønster.
Hos over 90% af patienterne med den typiske form kan påvises en mutation i MECP2-genet. Enkelte patienter med atypisk RTT har fået påvist mutation i andre gener, hyppigst i CDKL5.